Rødstrømpebevægelsen – ballonbryster og kvindekamp

Rødstrømpebevægelsen var en kvindebevægelse, som havde sin storhedstid i 1970’erne. Hvordan opstod bevægelsen og hvad kæmpede kvinderne for?

Hvad var Rødstrømperne?

Rødstrømperne var en radikal kvindebevægelse som så dagens lys i Danmark i 1970’erne og som var ført an af studerende fra Københavns Universitet. Rødstrømpebevægelsen kæmpede for ligeværdige mande- og kvinderoller i familien, på arbejdet og i samfundet generelt. De havde blandt andet ligeløn som et konkret mål.

Vi vil lave aktioner alle steder, hvor der er uretfærdighed

RØDSTRØMPERNE, 8. APRIL 1970

Bevægelsen var et opgør med den kvindeopfattelse som gjorde sig gældende i Danmark på det tidspunkt og var inspireret af internationale kvindekampe, blandt andet af New York Redstockings, hvorfra også de danske Rødstrømper fik deres navn. Bevægelsen fandt styrke i opfattelsen af, at kønsforskelle var bestemt af sociale og kulturelle forhold, og derfor kunne ændres.

Kvinden som moder og madlaver og rengøreske, og broderske og strikkerske – og ja, det mener vi altså er galt

Rødstrømperne, 8. april 1970

Rødstrømpernes frontpersoner havde tidligere gået forrest i studenterbevægelsens kamp for fri abort, og dermed havde bevægelsen fra sin spæde start garvede aktivister med ombord. Rødstrømpernes opståen skal blandt andet ses i lyset af efterkrigstiden med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet.


Mænd ingen adgang

Rødstrømperne var en bevægelse, hvor der ikke var plads til mænd. Der blev gennem 70’erne oprettet kvindehuse og kvindekollektiver, og Rødstrømperne mødtes på kvindelejre. Kvindemuseet i Aarhus er et levn fra denne tid, og det samme er Kvindehuset i København. Rødstrømperne arrangerede festivaler kun for kvinder med kvindelige musikere som optrædende, og kvindekunst- og litteratur blomstrede i et forsøg på at skabe et modsvar til en kultur domineret af mænd.


Femø lejren blev oprettet i 1971 og var et af de frirum, hvor kvinder mødtes for at diskutere kvinders frigørelse i det mandsdominerede samfund.


Hensigten var at vise, at kvinderne også kunne bidrage blandt andet til kulturlivet, med samme værdi som mændenes arbejde. Organisatorisk arrangerede kvinderne sig i små grupper uden hierarki, hvilket i visse tilfælde ledte til interne uenigheder om, hvordan organiseringen konkret skulle foregå.

Rødstrømpernes opløsning

De interne uenigheder om Rødstrømpebevægelsens måde at organisere sig på kan ses som en af årsagerne til bevægelsens opløsning. Bevægelsens flade organisering kunne vanskeligt tillade fremtrædende kvinder, som eksempelvis ofte tonede frem i pressen og dermed fremstod som ledere. Kvinder, som udviste denne form for solo-aktivisme skabte dårlig omtale internt og blev navngivet Stjernerødstrømper.

Rødstrømpebevægelsens betydning for danske kvinder

Selvom Rødstrømpernes storhedstid var begrænset til omkring et årti (1970’erne) fik deres kampe og demonstrationer stor betydning for de danske kvinder. Bevægelsen kæmpede en generel kvindekamp som bragte kønsperspektivet på dagsordenen både i hjemmet, på arbejdspladsen og på den politiske scene. Det affødte fokus på kvinder inden for forskning, som vi i dag kender som kønsforskning.

Rødstrømpernes kamp medførte også konkrete lovændringer til kvindernes begejstring, hvor blandt andet den frie abort blev indført i 1973 og barselsloven blev forbedret i 1980.

Alle arbejdsgivere der ikke betaler ligeløn kan vente vores besøg – før eller senere

Rødstrømperne, 8. april 1970

Den feministiske kamp i dag

Rødstrømpebevægelsen er for mange noget, der hører sig til 70’ernes kvindekamp for frihed og ligestilling med ballonbryster og kvinde-stærke kampråb. Men kampen for ligestilling køn imellem er noget vi stadig ser i dag, selvom vi skriver år 2020.

Feminismen står stærkt i det dansk samfund med forsøg på at ændre generel nedvurdering af kvindelighed og kvindelige seksualitet, blandt andet ved at ændre mandens dominans i samfundet.


Kvindemuseet i Aarhus kan man blive klogere på kønnenes kulturhistorie. Her er mænd dog også velkomne. Museet er et af de eneste af sin slags i verden.


Ligesom at Rødstrømpernes kamp møntede sig både på samfundsmæssigt plan og i hjemmet, gør feminismen det samme. Feminismen omhandler kvinders selvstændighed i alle henseende; i familie, arbejdet og i et større samfundsmæssigt perspektiv.


Feminisme i Danmark i dag
  • Feminismen er stadig vigtig i Danmark i dag, hvor kvinder og mænd stadig ikke får lige løn for samme arbejde.
  • Den nye voldtægtslovgivning, som er på, vej vil gøre det lettere at dømme en voldtægtforbryder – hvilket er positivt, set i et feministisk lys.
  • #Me-too kampagnen er et eksempel fra nutiden, hvor social accept af krænkelse og seksuel chikane har været omdrejningspunkt.
  • Mange er feminister uden at vide det ved at gå ind for ligestilling mellem køn og at kvinder og mænd er lige meget værd.

Et nyere politiske tiltag, som kan ses i et feministisk lys, er den omtalte og omdiskuterede øremærkede barsel til mænd, som kan ses som et skridt på vejen mod mere ligestilling i arbejdslivet.

I dag ser vi altså stadig en kamp for ligestilling blandt andet på arbejdsmarkedet, hvor kvinders løn generelt er lavere end mænds til trods for den ligelønslov. En ligelønsløv som også er et resultat af Rødstrømpernes opgør.

Kampen for lighed og lige løn kvinder og mænd imellem er altså stadig aktuel i dag, 50 år efter Rødstrømpebevægelsens opståen.

Her kan du læse om en kvinde, som kan siges at leve op til de kvindeidealer, som Rødstrømperne forsøgte at gøre op med.

Efterlad en kommentar